Kolding Jagt- og Strandjagt forening



Vi er en velfunderet historisk jagtforening med stor bredde i både medlemsskare og bestyrelse. Vi har til huse i rekreative og grønne omgivelser lige udenfor Kolding samt et klubhus i hjertet af Kolding på Marina City.

Vi ønsker løbende at udvikle os, for at leve op til de krav og forventninger,

som både medlemmerne og samfundet stiller og den siddende bestyrelse gør altid sit bedste

– og vi har også plads til dig!

Du meget velkommen til at kontakte os – find flere oplysninger her under eller under "kontakt".

Du er selvfølgelig velkommen til at besøge os på en af vores klubaftener og se, om vi er noget for dig.

Alle er velkomne – vi glæder os til at se dig!


Lidt om vores sammenlægning

Lånt fra Jægeren 12/2018:

Lige godt en time. Det var alt, hvad det krævede at få alle formaliteter gennemført og godkendt, da der i efteråret var stiftende generalforsamling i den nye Kolding Jagtog Strandjagtsforening, der blev dannet ved en fusion mellem Kolding Jagtforening, der blev grundlagt i 1933, og Kolding og Omegns Strandjagtforening, der er fra 1954. Vejen til fusionen blev banet af strandjægeren Finn Grauslund, der har været formand for Kolding og Omegns Strandjagtforening ad to omgange. Da han lod sig vælge anden gang for fire år siden, var det svært at se fremtiden for foreningen, selvom den havde over 100 medlemmer og en meget stærk økonomi. – Problemet var, at gennemsnitsalderen for medlemmerne var omkring 55 år. Da jeg lod mig vælge, var det derfor under den forudsætning, at foreningen skulle arbejde hen imod en sammenlægning, forklarer Finn Grauslund. Da foreningen henvendte sig til Kolding Jagtforening, blev initiativet positivt modtaget hos formand Gunner Thrane, der tidligere havde argumenteret for, at foreningerne i byen burde gå sammen. Derefter fulgte et langvarigt arbejde med at tilrettelægge fusionen. – I hele sammenlægningsprocessen har der været givet og taget i begge foreninger. Det har været vigtigt, at alle blev tilgodeset. Det ses også i foreningsnavnet, der afspejler medlemmernes interesser og baggrund, forklarer Gunner Thrane, der oplyser, at foreningerne gennem hele forløbet med at udarbejde nye vedtægter m.m. har nydt godt af en meget kyndig rådgivning fra Danmarks Jægerforbunds juridiske afdeling. Efter den vellykkede sammenlægning har bestyrelsen for Kolding Jagt- og Strandjagtsforening konstitueret sig med Gunner Thrane som formand. Foreningens 435 medlemmer har hele to klubhuse, hvoraf det ene skal rumme foreningens gængse aktiviteter, mens det andet, der ligger på havnen, skal varetage strandjagten samt ikke mindst huse foreningens ungdomsafdeling. Desuden er der en række nye foreningsaktiviteter i støbeskeen, der skal være med til at udnytte de muligheder, som der ligger i at være en samlet og stærk lokalforening.






Billede fra Skovensdag maj, 2018